Graviditet.

GRAVIDITETSPOLITIK.

Formålet med en graviditetspolitik på Johannes Hages Hus, er at skabe et sæt retningslinier for, hvordan man bedst muligt kombinerer det daglige arbejde med de særlige forhold, der skal tages hensyn til under en medarbejders graviditet.

At være gravid er en sund og naturlig livsproces for de fleste kvinder, men det er også en periode i arbejdslivet, hvor kvinden er mere følsom for de påvirkninger, som eksempelvis et dårligt arbjdsmiljø og belastende arbejdsforhold giver.

Trygge rammer
På Johannes Hages Hus mener vi, at det er en glædelig begivenhed, når en af vore kolleger skal være forældre. Derfor er det også vores ønske, at vi gennem en aktiv og målrettet gravidi­tetspolitik, der forpligter både ledelse, kolleger og den gravide medarbejder, kan skabe nogle rammer, hvori de vordende forældre oplever Johannes Hages Hus som en god og tryg arbejds­plads, hvor arbejdet kan udføres uden risiko for den gravide og fostret. Graviditetspolitikken skal med andre ord medvirke til, at medarbejderens graviditet skal betragtes som en naturlig proces og ikke en sygdom. Desuden skal denne være med til at skabe nogle arbejdsforhold, der fastholder den gravide så længe som muligt på arbejdspladsen gennem lokale løsninger og til­tag, så den gravide ikke sygemeldes på grund af arbejdsmæssige forhold. Arbejdet på Johannes Hages Hus udgør ikke i sig selv en risiko for den gravide og fostret, men der kan være enkelte arbejdsopgaver, den gravide ikke bør påtage sig.

Overordnet er graviditetspolitikken udformet med udgangspunkt i arbejdstilsynets anvisning om "Gravide og ammendes arbejdsmiljø". Anvisningen findes hos sikkerhedsgrupperne. Sik­kerhedsgrupperne har opdelt forholdene i henholdsvis en generel som en specifik del.

Generelt:
Det er vigtigt for at opnå et tilfredsstillende resultat med graviditetspolitikken, at medarbej­deren oplyser om sin graviditet tidsnok til at det er muligt at tage de fornødne hensyn. Begge parter er ansvarlig for planlægningen af den gravides arbejdsområde og -tid.

Ergonomiske forhold:
Undgå tunge løft, bed om hjælp.
Bruge de hjælpemidler der findes til forflytning og vending af beboere.
Fra ca. 13. uge må der max. løftes 10-12 kilo under optimale forhold.
Fra ca. 25. uge må der max. løftes 5-6 kilo.
Undgå at flytte/skubbe senge og lifte med mere, fra ca. 20. uge bør belastningen under træk og skub være så lille som muligt.

Pauser:

Der skal både for den gravide medarbejder og ammende være mulighed for hvilepauser.
For medarbejdere med stående/gående arbejde kan pausen opsplittes i flere små pauser.

Arbejdstid:
Medarbejderen har indflydelse på sin arbejdsplanlægning inden for de rammer, der er til rådighed.

Der kan ske ændringer i dag-, aften- og natarbejde.

Medarbejderen bør ikke tage mer- og overarbejde.

Skånearbejde, aflastning:
Der skal tages kollegiale hensyn til medarbejderen, det skal være legitimt, at man i graviditetsperioden ikke kan yde så meget som normalt.

Omplacering:
Det kan tilbydes, at medarbejderen omplaceres i en periode, eventuelt kan deltagelse i kurser fremskyndes.

Økonomi/fravær:
Under hensyn til økonomien skal det være muligt for medarbejderen at gå ned i tid, lønforhol­dene skal dog forinden være afklaret.

Specielt:

Køkkenet:
Undlade at sætte kolonialvarer på plads
I planlægningen af dagen tages hensyn, den gravide skal have færre og kortere perioder i den varme mad.

Rengøring:
Undgå at gå på stiger.

Bostøtte:
Medarbejderen kan have mulighed for at blive fritaget for aften- og natarbejde de sidste 4 uger inden barselsorlov.

Er der tvivlsspørgsmål, rettes henvendelse til den daglige sikkerhedsleder.

Godkendt af LSU & SIU den 17.01.2003.