Telefon: 49 14 70 10

facebook-icon

​Målgruppe og visitation

Målgruppe

Midlertidigt eller længerevarende ophold

Borgere fra 40 år med almene psykiske lidelser med betydelige og varige psykiske, sociale og evt. fysiske handicaps eller funktionsnedsættelser kan få et midlertidigt eller længerevarende socialpsykiatrisk botilbud på Johannes Hages Hus (JHH).

I de almene psykiatriske boteam er målgruppen:

  • Skizofreni
  • Skizotypiske sindslidelser
  • Skizoaffektive psykoser
  • Affektive lidelser
  • Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd.

JHH tilbyder desuden et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud til borgere med:

  • ​Organiske lidelser
  • Psykiske lidelser forårsaget af hjernebeskadigelse
  • Sindslidelser som følge af misbrug af alkohol eller stoffer
  • Kan være i kombination med somatiske lidelser.

Visitationsprocedure

Telefonisk eller ved skriftlig henvendelse

Visitationen indledes via en telefonisk eller skriftlig henvendelse til forstander eller souschef på Johannes Hages Hus.

Udarbejdelse af tværfaglig vurdering

Johannes Hages Hus udarbejder herefter en tværfaglig vurdering af, hvorvidt borgeren tilhører målgruppen. Kommunen kan blive bedt om at fremsende uddybende dokumentation.

Sagen vurderes af visitationsudvalget

Et visitationsudvalg på Johannes Hages Hus afgør visitationen. Der kan være venteliste.

Efter godkendelse udarbejdes der et boligdokument

Når en borger får tildelt en bolig på Johannes Hages Hus, udarbejdes der et boligdokument med oplysninger om boligbetaling og faciliteter, og der aftales indflytningsdato.

​Aflastningsophold kan iværksættes med kort varsel

Ved bevilling af aflastningsophold sker henvendelse telefonisk eller skriftligt til forstander eller souschef på Johannes Hages Hus. Aflastning ved akut behov kan iværksættes med kort varsel, hvis der er en ledig bolig.

Johannes Hages Hus tilbyder også at møde borgeren med henblik på en sundhedsfaglig og pædagogisk vurdering. Borgeren er også altid velkommen til at komme og se Johannes Hages Hus.

Johannes Hages Hus

CVR: 57048719

Johannes Hages Alle 3

2990 Nivå