1. Indledning.
Virksomhedsplanen er udarbejdet som:
-
Et fælles udviklingsredskab for beboere, medarbejdere, bestyrelse, pårørende og Psykiatriudvalget i Frederiksborg Amt således at mål, værdier og handlinger er synlige og kendte for alle der arbejder inden for området.
-
Et internt arbejdsredskab hvorigennem alle medarbejdere igennem fagligt engagement og dialog kan deltage i planlægnings- og udviklingsopgaver.
-
Informations- og dialogredskab i forhold til beboere, medarbejdere og bestyrelse, som kan understøtte en løbende dialog om stedets service og en kvalitativ udvikling af tilbudene.
-
Et ledelses- og styringsredskab, således at der sikres en sammenhæng mellem de politiske mål for området og det daglige arbejde.
-
Grundlag. Et eksternt værktøj til formidling af områdets service og aktiviteter til samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Virksomhedsplanen er primært udarbejdet af lederteamet på baggrund af drøftelser i beboerråd, Med-udvalg og bestyrelsen. Endvidere har beboerråd, bestyrelse, Med-udvalg, medarbejdere og lederteam medvirket til Johannes Hages Hus' mål, visioner og focusområder gennem temadage, møder etc.
I november måned afholdes en temadag med deltagelse af alle beboere, bestyrelse, MED-udvalg og lederteam. Her evalueres årets mål/focusområder lige som nye områder findes.
Der diskuteres metoder til at nå målene ud fra hvad fungere godt og hvad kan vi gøre bedre.
1.1 Målgruppe.
I Johannes Hages Hus bor mennesker, der som følge af en længere sindslidelse, ikke kan få opfyldt de grundlæggende sociale rettigheder i almindelige sociale tilbud, men har brug for en speciel indsats. Der er store variationer i behovet for støtte og hjælp; nogle beboere har behov for en massiv pædagogisk og plejemæssig støtte og hjælp, mens andre beboere oplever en velfungerende dagligdag udelukkende ved at bo med de støttende rammer, der er i Huset.
De mennesker, der bor i Johannes Hages Hus, kan grupperes i to målgrupper:
-
14 beboere, der bor i et særligt beskyttet og skærmet miljø grundet svær demens, og
-
46-50 midaldrende mennesker med kroniske sindslidelser, der bor i 3 bo-team.
Endvidere er der på Johannes Hages Hus' grund 4 flex-boliger, beboet af yngre mennesker med dobbeltdiagnoser. Disse boliger drives via en samarbejdsaftale med Orion.
1.2 Kort om Johannes Hages Hus.
Fysisk rummer Johannes Hages Hus:
64 ét-rumsboliger på ca. 23 kvm. med entré, bad/toilet, opholds- og soverum, samt adgang til lille have (for de fleste).
Fællesfaciliteterne i de 4 bo-team består af køkken/alrum, opholdsstue og bryggers med adgang til vaskemaskine og tørretumbler, endvidere findes der fælles for hele huset festsal, café, værksted, kreativitets-rum, mødelokaler, vaskeri, diverse lokaler til medarbejderne samt administration. Der er endvidere et produktionskøkken, der laver maden til Johannes Hages Hus samt til et nærliggende botilbud.
2. Grundlaget for at løse opgaven.
Overordnet er Johannes Hages Hus underlagt og skal efterleve den til enhver tid gældende lovgivning inden for det socialpsykiatriske område, herunder Serviceloven, Retssikkerheds-loven, Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.
Derudover har Johannes Hages Hus udarbejdet et "Etisk Fundament" og "Værdigrundlag".
I det daglige samarbejde mellem beboer og bo-teammedarbejder aftales støtten i en social handleplan, som skal sikre at beboeren løbende inddrages i tilrettelæggelse, udførelse og mål for hjælpen og som skal sikre at omfanget og art af støtten og hjælp matcher beboerens aktuelle behov og ønsker.
2.1 Etisk Fundament og Værdigrundlag.
Etisk Fundament.
Bestyrelsen for Johannes Hages Hus har formuleret det etiske fundament, som arbejdet i Johannes Hages hus bygger på:
Formålet med Johannes Hages hus indsats er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på at beboeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Støtten kan omfatte oplæring/genoplæring i daglige færdigheder, omsorg, støtte til udvikling af egne ressourcer og ledsagelse herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre:
- Der tilsikres livskvalitet, lindring, omsorg og pleje for hver enkelt beboer.
- Det er bestræbelsen at give differentierede tilbud afpasset den enkelte beboers aktuelle behov, og samtidig sikre den enkeltes medindflydelse eller valgmuligheder på alle forhold, der vedrører pågældendes egen situation.
- Det er bestræbelsen med de til rådighed værende tilbud at forebygge indlæggelser eller genindlæggelser på hospitalsafdelinger.
- Det er bestræbelsen at tilrettelægge indsatsen i et konstruktivt samarbejde med overenskomstpartneren Frederiksborg Amt og i gensidig forståelse og samordning med de henvisende kommuner og deres sociale tilbud.
- Hver enkelt beboer skal opleve, at pågældende er ventet, ønsket og uundværlig, se bilag 1.
- Uden beboere intet Johannes Hages Hus.
Værdigrundlag.
Værdigrundlaget for Johannes Hages Hus er udarbejdet af bestyrelse og medarbejdere, under hensyntagen til de af Frederiksborg Amt udmeldte mål for socialpsykiatrien.
For at sikre en høj livskvalitet i hverdagen, er det vigtigt, at:
-
mødet med hinanden er ligeværdigt,
-
hver enkelt handler under ansvar for gældende vilkår for arbejdets udførelse,
-
hver enkelt udviser høj grad af ansvarlighed, og
-
miljøet er præget af tillid, ærlighed og åbenhed mellem alle.
De fremhævede ord ovenfor er uddybende defineret i samarbejde mellem bestyrelse og medarbejderne, og de er godkendt af beboerrådet.
2.2 Visioner og mål.
Samfundet omkring os stiller større og større krav om udvikling, fleksibilitet og multikompetencer, det påvirker også Johannes Hages Hus. Vi ønsker at være et botilbud på forkant med udviklingen på det socialpsykiatriske område, således at nye signaler fra det omkringliggende samfund imødeses og bevirker en løbende tilpasning i forhold til krav, behov og ønsker.
Beboerne ønskes medinddraget i alle de beslutninger, der vedrører deres liv og dagligdag, både af driftsmæssig som af udviklingsmæssig art, ligesom der skal arbejdes med at styrke den enkelte beboers evne til at mestre eget liv, såvel personligt som socialt.
Johannes Hages Hus ønsker, for at kunne leve op til dette, at sikre fagligt velfunderede medarbejdere, der udover en solid faglighed også er i besiddelse af menneskelige egenskaber, der er i tråd med Johannes Hages Hus' værdigrundlag. Samtidig er der vigtige etiske hensyn der gør sig gældende i kontakten til beboeren; at medarbejderen rummer og har forståelse for beboerens normer, værdier, livsform livsmønster m.v. Sympati, respekt og tillid imellem medarbejder og beboer er grundlæggende værdier for en god kontakt og en god service.
2.3 Redskaber til at nå målene.
For at leve op til ovenstående kræves veluddannede og fagligt kompetente medarbejdere, en hensigtsmæssig organisering, viden og kontinuerlig udvikling.
Medarbejderne er organiseret i team, hvor vi søger at udnytte de muligheder, der ligger i det tætte samvær, rutiner og aktiviteter. Der er ansat cirka 100 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Disse er:
- Bo-teammedarbejdere: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og andre med en relevant faglig uddannelse,
- aktivitetsmedarbejdere: social-og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut.
- servicemedarbejdere,
- håndværker og gartner,
- køkkenassistenter og kokke,
- administrative medarbejdere.
Beboerne har alle en kontaktperson, der koordinerer indsatsen med og for beboeren. Det er hensigten, at kontaktpersonen, via de relationer der opstår, er dét menneske, der opnår det største kendskab til beboeren og dermed kan tilrettelægge indsatsen sammen med den enkelte beboer med henblik på bedst mulig livskvalitet. Kontaktperson og beboer udarbejder sammen en handleplan, der skal revideres mindst en gang årlig. Handleplanerne skal indeholde beboernes ønsker for udvikling af eget liv. Handleplanen er det styrende redskab for indsatsen for alle involverede medarbejdere.
For at øge vidensniveauet er der på udvalgte arbejdsområder (eksempelvis inden for forflytning og voldsforebyggelse) uddannet ressourcepersoner. Disse specialister mødes og erfarings-udveksler ca. 4 gange årligt. Alle medarbejdere er kendt med ressourcepersonerne på de forskellige områder, så de ved, hvorfra de kan indhente støtte og viden.
Alle medarbejdere blev tidligere tilbudt en årlig medarbejderudviklingssamtale. Vi arbejder p.t. på at ændre formen til også at omhandle GRUS (gruppe udviklingssamtaler) således at udviklingssamtalerne ender ud i en udvikling der gavner både medarbejderen samt det team medarbejderen er en del af.
Kurser og uddannelser for beboere og medarbejdere koordineres af en uddannelseskonsulent, der tillige tilrettelægger uddannelsesforløbet i Johannes Hages Hus for de social- og sundhedsassistentelever, som er i praktik her.
Ved kvalitetsmålinger lægges vægt på såvel den faglige, den brugeroplevede som den økonomiske vinkel. Den brugeroplevede kvalitet evalueres mindst en gang årligt ved revidering af den individuelle handleplan.
Den faglige kvalitet måles blandt andet på en registrering af fejlmedicinering, antal af medarbejdere der deltager i henholdsvis interne som eksterne kurser eller længerevarende uddannelsesforløb, såsom miljøterapeutuddannelsen på Hillerød Sygehus, og uddannelse til delvist at administrere medicin for ikke medicinal personer. Den sidstnævnte undervisning foregår i Johannes Hages Hus med ekstern underviser og afsluttes med en skriftlig prøve, som skal bestås for at medarbejderen får ret til at dosere og give medicin til beboerne.
Johannes Hages Hus har valgt kontinuerligt at have fokus på behovet for ydelser og dokumentationen for disse. Vi har derfor beskrevet stedets kerneydelser og har fastsat mål for kvaliteten heraf. Derudover er handleplanerne af stor vigtighed, når den enkelte beboers ønsker og behov inden for kerneydelserne skal beskrives og målsættes. For at sikre, at målene i handleplanerne nås, benyttes beboermapper og ydelseskatalog som dokumentation for det daglige arbejde.
Johannes Hages Hus' ydelseskatalog indeholder en beskrivelse af de ydelser vi som et socialpsykiatrisk botilbud kan tilbyde inden for pleje-, aktivitets- og omsorgsområdet.
Ydelserne er inspireret af "Fælles sprog", der oprindeligt er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Disse er tilpasset, og der er foretaget tilføjelser, så de dækker de specielle problemstillinger, der findes hos beboerne i Johannes Hages Hus. Ydelseskataloget revideres en gang årligt.
I 2003 indførte vi beboermapper, dvs. hver beboer har sin egen mappe, og i denne er der lagt vægt på fokusområder, det kan være aktiviteter, psykisk, socialt, personlig hygiejne, økonomi, osv. Når vi skriver under de forskellige områder, har vi fokus på hvad beboeren kan og hvor de har brug for støtte og hjælp af medarbejderne. Det er en anden måde at dokumentere på, end den vi tidligere har brugt, og det har betydet, at man har flyttet fokus fra hvad man ikke kan til hvad man kan som beboer.
Den økonomiske kvalitet måles på de månedlige regnskabsopfølgninger.
2.4 Etiske overvejelser i forhold til den konkrete brugergruppe og opgaveløsning.
For at sikre at alle medarbejdere er informerede om § 67 (omsorgspligt) og § 109 (magtanvendelse) i Lov om Social Service, udleveres og gennemgås materiale herom til alle nye medarbejdere. Der er stor bevågenhed om dette, og enhver aktuel og potentiel situation vurderes til stadighed. Alle situationer søges løst uden at krænke beboernes selvbestemmelsesret og med andre tiltag end magtanvendelse. Der gøres altid brug af mindste-indgrebs-princippet.
Alle medarbejdere skal ved ansættelsen tillige underskrive en erklæring om tavshedspligt samt
en erklæring om at have læst og forstået lovgivningen vedrørende magtanvendelse.
2.5 Ydelser.
Vi har valgt at anskue vore kerneydelser som:
-
Tilbud om bolig (jf. § 92).
-
Tilbud om praktisk hjælp (jf. § 71).
-
Tilbud om omsorg og støtte samt hjælp til udvikling af færdigheder (jf. § 73).
-
Tilbud om behandling (jf. § 86).
-
Tilbud om udarbejdelse af handleplaner (jf. § 110 & 111).
Kerneydelserne er alle beskrevet med mål for kvaliteten af den enkelte ydelse. Målene omfatter såvel den brugeroplevede som den faglige, organisatoriske og økonomiske kvalitet.
3. Hvad er der sket siden sidst?
I lederteamet er der sket nogle udskiftninger; 1. april blev der ansat en ny forstander og medio oktober startede en ny afdelingsleder for køkken- og serviceområdet. Lederteamet består nu af: Jette kløver Larsen, forstander, Helle Jensen, afdelingsleder/souschef, Lisbeth Overgaard, afdelingsleder og Grethe Lynggaard Andersen, afdelingsleder.
Med udgangen af september måned valgte varmemesteren gennem 33 år at gå på pension.
Der er ansat en ny varmemester/pedel pr. 1. januar 2006.
3.1 aktiviteter.
Mandeklubben er genopstået og bliver flittigt brugt af mændene i Johannes Hages Hus. Der er forskellige aktiviteter som f.eks. fremstilling af piber, foderbræt til fugle og hylder. Mændene har ønsket en madklub hvor der bliver fremstillet "mandeføde". Der afholdes møde en gang i kvartalet hvor mændene fremkommer med deres ønsker. Det sidste tiltag er etablering af en togklub hvor der køres med modeltog samt opbygning af modelbane.
Der foregår også megen socialt samvær og "mandesnak" samt ture rundt i nærmiljøet.
I løbet af året har der været afholdt 12 fester fordelt over hele året, lige fra nytårskoncerten i januar måned til efterårsfesten i oktober måned. I forbindelse med festerne har der været nedsat festudvalg bestående af beboere og medarbejdere fra de forskellige team.
I dagligdagen planlægges byture og andre aktiviteter ud fra beboernes ønsker og behov. Disse ønsker fremkommer dels på møder der holdes jævnligt samt via en brugerundersøgelse der har været iværksat for at få afklaret om det eksisterende aktivitets tilbud svarer til det aktuelle behov.
Johannes Hages Hus deltager i en fælles "sjov sportsdag" som afholdes for alle botilbudene i amtet. Det er repræsentanter fra de forskellige botilbud, der planlægger denne dag. Fra vores hus deltager en medarbejder og en beboer i planlægningen af dagens forløb. Alle beboere i huset bliver spurgt, om de har lyst til at deltage i aktiviteterne denne dag, de fleste siger nej, men de vil gerne med for at se på og de siger efterfølgende, at det har været en rigtig god dag.
For et par år siden anskaffede Johannes Hages Hus en campingvogn. Beboerrådet bliver hvert forår spurgt om, hvor de synes campingvognen skal placeres. I 2005 valgte beboererådet at campingvognen skulle står på Johannes Hages Hus' grund. Den blev ikke brugt hele sommeren.
3.2 Beboere.
I Johannes Hages Hus er beboernes øverste myndighed Beboerrådet, der er sammensat af 1 direkte valgt formand, 6 beboerrådsrepræsentanter og 1 suppleant. Alle vælges for en periode af 2 år, men på skift; nogle er på valg lige år og andre ulige år. Valget gennemføres med deltagelse af en ekstern ordstyrer.
Møder:
-
Beboerrådsmøder afholdes 1 gang månedligt, med deltagelse af forstander og en afdelingsleder som tager referat. Det er beboerrådsformanden der indkalder med dagsorden til møderne, ligesom det er formanden der leder mødet. Det der tages op på disse møder er ønsker eller forespørgsler fra beboerne. Beboerne skriver referatet rent.
-
Der afholdes årlige handleplansmøder med hver enkelt beboer, her beslutter beboere, kontaktperson og aktivitetsmedarbejder, hvor der skal sættes ind det kommende år, for at beboerens ønsker for et aktivt liv fremmes.
-
Der er team møder en gang ugentlig i hvert team for beboere og medarbejdere, med en fast dagsorden. På disse møder kan der tages beslutninger om fælles aktiviteter for teamet, dagligdagens forskellige gøremål samt ture ud af huset.
Den 31. december 2005, er der 62 beboere i Johannes Hages Hus. Beboersammensætningen er fordelt med i alt 33 kvinder og 29 mænd. Gennemsnitsalderen er på 66 år, med en aldersspredning fra 43 til 90 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen i 2004 ligeledes på 66 år.
Der er i 2005 flyttet 8 beboere ind. 8 beboere er døde, heraf 4 beboere fra specialenheden "Påfuglen" og 4 beboere fra det øvrige hus.
Bilag 3.a. Fordeling af beboere efter boenhed, køn og alder.
Bilag 3.b. Diagnoser hos beboerne.
3.3 Personale.
Som nævnt er der i Johannes Hages Hus en bred fordeling af forskellige faggrupper ansat.
Der er blevet ansat en mandlig aktivitetsmedarbejder til at varetage de mandlige beboeres aktivitets-ønsker og behov.
Bilag 4. Medarbejdere opdelt efter uddannelse, alder og køn.
Gruppe 3, der består af køkken- og serviceteam, har deltaget i Frederiksborg Amts projekt "Den nærværende medarbejder". Projektet har fokus på fravær. Sygefraværet i denne gruppe var højt. Formålet var at nedsætte specielt det korte fravær og at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Efterfølgende er der blevet ansat nyt personale og det har vist sig at fraværet er gået ned, og det har betydet, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre i dag.
I Johannes Hages Hus er der valgt fire síkkerhedsgrupper og en daglig sikkerhedsleder.
Udover det daglige arbejde er det besluttet at registrer "nær ved ulykker", samt udføre sikkerhedsrundgang i hele huset med ulykkesforebyggelse som hovedemne.
Endvidere har Johannes Hages Hus et voldsforebyggende team bestående af fire medarbejdere. Deres målsætning er aktivt at medvirke i samarbejde med kollegaer og ledelse til at minimere volden i Johannes Hages Hus. Dette gøres bl.a. ved at SI-grupperne og det voldsforebyggende team mødes hver anden måned. Det voldsforebyggende team er med til at medvirke aktivt i udviklingen af et ordentligt psykosocialt arbejdsmiljø i samarbejde med kollegaer og ledelse.
3.4 Økonomi.
I 2005 er der brugt midler til bl.a. at få opsat akustiklofter i industrikøkkenet, opvakerrummet samt i to køkken/alrum i 2 bo-team. Endvidere at få lagt linoleum på et stykke gangareal og pejsestue, istandsættelse af festsalen samt købt nye møbler m.v. dertil.
Der har været afsat midler til løbende supervision af alle medarbejdere samt opkvalificering af lederteamet. Ligesom der løbende er afsat midler til kurser og uddannelser til medarbejdere.
4. Visioner, den ønskede fremtid.
I Johannes Hages Hus bor mennesker, der som følge af en længerevarende sindslidelse, ikke er i stand til at bo alene og tage vare på sig selv. Vi, der arbejder i Johannes Hages Hus, er til for at beboerne får et så godt liv som muligt med de udfordringer, som deres tilstand giver dem.
Vores opgave er først og fremmest beboernes ve og vel. Al udvikling må have beboernes ve og vel som sigte - og målpunkt. Det gælder også det udviklingsprojekt der er besluttet at iværksætte i Johannes Hages Hus. Beboernes livskvalitet skal fastholdes og forøges som følge af forandringerne.
4.1 Overordnede udviklingsmål.
Formålet med udviklingsprojektet er at styrke visionen/værdigrundlaget i Johannes Hages Hus. Endvidere at der skabes trivsel og arbejdsglæde blandt de ansatte for dermed at skabe den bedst mulige service for beboerne. Det vigtigste punkt er værdien om beboernes indflydelse på eget liv. Det betyder, at arbejdet skal have beboernes indflydelse på eget liv som omdrejningspunkt.
Målet er at vi vil udvikle organisationen således at struktur og rammerne etablere de bedste betingelser for, at medarbejderne kan udfolde deres ressourcer og at medarbejderne anvender de muligheder, som organisationen rummer. Alt dette til gavn for at øge beboernes indflydelse på eget liv medens de har Johannes Hages Hus som deres hjem.
Idégrundlaget for denne udviklingsproces er at alle medarbejdere skal have indflydelse på og tage ansvar for arbejdet med organisationsudvikling og de resultater som processen medfører.
4.2 Konkretisering af udviklingsmålene.
Der er nedsat en styregruppe bestående af 6 medlemmer:
-
Forstander
-
En lederrepræsentant
-
To repræsentanter fra bo-team/aktivitet
-
En repræsentant fra køkken/rengøring
-
En repræsentant fra håndværker/vaskeri/adm.
Styregruppen har kompetence til at iværksætte, koordinere og vedligeholde processen.
Styregruppen har til opgave løbende at holde Med-udvalget ajour i processen.
5. Evaluering af målene/fokusområder for 2005. (Resultatopfølgning).
I forbindelse med temadagen den 22. november 2005 blev fokusområderne for 2005 evalueret.
5.1 Overordnet mål: Beboerindflydelse, selvbestemmelse og ansvarlighed.
|
Delmål |
Aktiviteter |
Succeskriterier |
Indikatorer |
Måle- |
|
A. Der skal |
Aktivitets- |
Beboerne fremover
|
At aktivite- |
Opleve at brugerunder-søgelsen
|
|
B. Der skal |
2-3 beboere |
2-3-beboere |
At festud- |
Spørge om beboerne føler |
|
C. Der skal |
Gennemfører
|
Der deltager mindst 15 beboere i øvelsen. |
Hvor mange beboere der deltager i evakuerings- |
Tælle antallet |
|
D. ALLE |
Sende ind-bydelse |
Der møder |
At der del- |
Spørge beboerne om |
Ad.A. Brugerundersøgelsen om aktiviteter. Beboerne får en aktiv hverdag indenfor egne ønsker.
Handling 2005.
Aktivitetsteamet har i samarbejde med uddannelses- og udviklingskonsulenten foretaget brugerundersøgelsen i løbet af sensommeren. Alle 61 beboere fik et spørgeskema udleveret, hvor de bl.a. skulle give udtryk for tilfredsheden omkring eksisterende tilbud samt ønsker om fremtidige tilbud. 36 beboere deltog i undersøgelsen, udfyldte og returnerede spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 59. Dataene er bearbejdet i løbet af efteråret.
Evaluering.
Overordnet mener beboerne, at aktiviteterne svarer godt overens med ønskerne, men ved undersøgelsen fremkom også flere forslag til nye aktiviteter.
Målet er opnået.
Fremtid.
Fremkomne ønsker fra brugerundersøgelsen bliver medtaget i aktivitetsteamets kommende planlægning for 2006.
Ad.B. Festudvalg med deltagelse af 2-3 beboere, hvor der er mulighed for indflydelse på, hvordan fester afholdes.
Handling 2005.
Der er løbende blevet oprettet festudvalg bestående af beboere og medarbejdere til hver fest, der er afholdt. En beboer fortalte, at der havde været så mange beboere, der ønskede at deltage i et udvalg, så man i teamet var blevet nødt til at trække lod!
Evaluering.
Der er blandt beboerne enighed om, at det er en god idé at nedsætte disse udvalg, da de derved har oplevet af få medindflydelse på husets fester.
Målet er opnået.
Fremtid.
Der skal fortsat nedsættes et festudvalg til hver fest med deltagelse af 2-3 beboere.
(Der er kommet et forslag om at nedsætte et udvalg gældende for flere fester, hvor der dels er nogle gennemgående deltagere, men at der for hver fest også bliver skiftet en deltager ud, så der hele tiden er nogle, der har prøvet det før, og nogle med "et frisk pust udefra").
Ad.C. Der afholdes årlige brandevakueringsøvelser for beboerne. Beboerne får viden om, hvor de skal gå hen i tilfælde af brand.
Handling 2005.
Der er afholdt evakueringsøvelse i september, hvor 14 beboere deltog.
Evaluering.
Beboerne giver udtryk for, at det har været givende at tænke sig ind i situationen - godt at have i underbevidstheden.
Målet er opnået.
Fremtid.
Denne øvelse vil fremover blive afholdt en gang årligt.
Ad.D. Alle beboere skal inviteres til Johannes Hages Hus' årlige temadag i november og dermed få indflydelse på husets udvikling.
Handling 2005.
Alle beboere var inviteret til den årlige temadag i november 2005, og ca. 25 beboere mødte op. Alle deltagere på temadagen deltog i et fokusgruppearbejde med overskriften: "Hvad skal vi gøre anderledes for, at beboerne får større indflydelse på eget liv og mere selvbestemmelse?" Resultaterne fra fokusgruppearbejdet danner grundlag for det allerede igangværende udviklingsprojekt i 2006.
Evaluering.
Adspurgt mener flere af de beboere, der deltog i temadagen, at de har fået mulighed for at få lidt større indflydelse på husets udvikling ved at deltage.
Målet er delvist opnået.
Fremtid.
Alle beboere vil fremover blive indbudt til den årlige temadag i Johannes Hages Hus.
5.2. Overordnet mål: Tæt kontakt mellem beboere, pårørende, medarbejdere og bestyrelse - dialog, respons og nærvær.
Deltagelse af bestyrelsen i pårørendemøder.
|
Delmål |
Aktiviteter Det vil vi gøre ved at.. |
Succeskriterier |
Indikatorer |
Målemetoder |
|
Bestyrelsen skal inviteres til pårørendemø-derne. |
Sende indby-delse ud til bestyrelsen |
Der er deltagelse |
At beboere, pårørende, bestyrelses-medlem- |
Spørge beboere, pårørende og medarbejdere om de oplever et større kendskab til bestyrelsen. |
Handling 2005.
Bestyrelsen er inviteret til årets pårørendemøder.
Evaluering.
På møderne i foråret havde ingen bestyrelsesmedlemmer dog mulighed for at deltage. Der var til temadagen i november 2005 pårørende og beboere, der gav udtryk for, at de ikke mente, at bestyrelsen skulle inviteres, da dét, at de ikke havde mulighed for at komme, kunne mistolkes som manglende interesse.
Målet er endnu ikke opnået.
Fremtid.
Der planlægges en anden form for mødeforum.
5.3 Overordnet mål: Skærpe fokus på viden om egen sygdom for beboere og deres pårørende.
Psykoedukation (viden om egen sygdom).
|
Delmål Det betyder at.. |
Aktiviteter Det vil vi gøre ved at.. |
Succeskriterier Det er succes når.. |
Indikatorer Det kan jeg se, når jeg kigger på.. |
Målemetoder Jeg vil måle det ved at.. |
|
Vi skal arbejde med psykoedukation (viden om egen sygdom) |
Planlægge og afholde 2 gange undervisning for beboere og pårørende. |
Beboere og pårørende har deltaget i undervisning og mener, de har fået større viden |
At beboere / pårørende, der har deltaget i undervisningen, udtrykker kendskab til egen/ pårørendes sygdom |
Spørge beboerne / pårørende om de har fået større viden til egen eller pårørendes sygdom. |
Handling 2005.
To psykiatriske konsulenter har afholdt en serie af psykoedukation (4 gange) med deltagelse af beboere, pårørende og medarbejdere.
Evaluering.
Både beboere og pårørende har givet udtryk for, at det var lærerigt. "Jo mere viden, des nemmere er det at forholde sig til tingene", blev der sagt af en beboer. Der var dog en oplevelse af, at sproget var på et for højt fagligt niveau.
Målet er delvist opnået.
Fremtid.
Der vil i 2006 blive afholdt 4 temaeftermiddage for beboere og pårørende med vore psykiatriske konsulenter. Emnerne vil relatere til de forekomne psykiske lidelser blandt beboerne. Til de to første temaeftermiddage har beboere ønsket emnerne stemmehøring og søvnforstyrrelser. Vi vil endvidere have fokus på, at oplæggets faglige niveau stemmer overens med målgruppen.
6. Mål/fokusområder for 2005.
Udviklingsprojektet i Johannes Hages Hus tager sit udgangspunkt i husets værdigrundlag.
Idégrundlaget for udviklingsprocessen er at alle medarbejdere skal have indflydelse på og tage ansvar for arbejdet med organisationsudvikling og de resultater som processen medfører.
Der var på temadagen i november måned ligeledes stor enighed om vigtigheden i beboernes indflydelse/ansvar på eget liv.
Styregruppen nedsætter en række projektgrupper. Disse grupper sammensættes tværfagligt, og med deltagelse af repræsentanter af beboere, pårørende og medarbejdere.
Projektgrupperne skal referere til styregruppen og forelægge styregruppen sine forslag.
Projektgrupperne tager udgangspunkt i det råmateriale der blev produceret på temadagen i november måned. styregruppen og projektgrupperne vil holde fællesmøder, hvor projektgrupperne fremlægger sit arbejde. Der vil være fælles diskussioner om projektet. Efter justeringer vil styregruppen fremlægge forslagne til diskussion på et stormøde.
Bilag:
Kommissorium vedr. projektgrupperne.
7. Bilag.
Bilag 1: Omskrivning af Aksel Sandemoses Jantelov.
Bilag 2: Fester og begivenheder i 2005.
Bilag 3:
3.a Fordeling af beboere efter bo-team, alder og køn.
3.b Diagnoser.
Bilag 4: Personalet opdelt efter uddannelse, alder og køn.
Bilag 5: Kommissorium vedr. projektgrupper.
Bilag 1.
Efter idé fra Bestyrelsesformand Paul Hviid Kristensen skal Johannes Hages Hus tage udgangspunkt i hans egen omskrivning af Aksel Sandemoses Jantelov:
- Du skal tro, du er noget.
- Du skal tro, du er lige så meget som os.
- Du skal tro, du er lige så klog som os.
- Du skal tro, du er lige så god som os.
- Du skal tro, du ved lige så meget som os.
- Du skal tro, du dur til noget.
- Du skal have tillid til os.
- Du skal vide, at der er nogle, der kan lide dig.
- Du skal vide, at vi kan lære noget af dig.
Bilag 2.
Fester og begivenheder i 2005:
- 30. januar Nytårskoncert
- 7. februar Fastelavnsfest, dagsfest
- 15-16 marts Påske-temadage
- 27. marts Påskefrokost, i teamene
- 31-marts- H.C. Andersen
- 1. april Temadage
- Medio maj Sjov Sportsdag
- 2. juni Husets fødselsdag
- 23. juni Sankt Hans aften
- 26.-27. september Høst-temadage
- 28. september Høstfest
- 10. november Mortens aften, i teamene
- 27. november 1. søndag i advent
- 13.-14. december Jule-temadage
- 21. december Gløgg og æbleskiver
- 24. december Juleaften
- 26. december Julefrokost, i teamene
- 29. december Godt Nytår
- 31. december Nytårsaften.
Bilag 3.
Bilag 3.a
Fordeling af beboere efter bo-team og køn
|
Bo-team |
Kvinder |
Mænd |
I alt |
|
Påfugl |
6 |
7 |
13 |
|
Blå team |
10 |
8 |
18 |
|
Gul team |
7 |
9 |
16 |
|
Lilla team |
10 |
5 |
15 |
|
Ialt |
33 |
29 |
62 |
|
Fordeling % |
53,2 |
46,8 |
100 |
Beboere fordelt efter bo-team og alder.
|
Bo-team |
under 50 |
50-59 |
60-69 |
70-79 |
80 - |
gns. alder |
|
Påfugl |
|
5 |
1 |
2 |
5 |
70 |
|
Blå team |
1 |
5 |
3 |
6 |
3 |
68 |
|
Gul team |
2 |
8 |
4 |
2 |
|
59 |
|
Lilla team |
|
3 |
7 |
1 |
4 |
69 |
|
I alt |
3 |
21 |
15 |
11 |
12 |
66 |
|
Fordeling % |
4,8 |
33,9 |
24,2 |
17,7 |
19,4 |
100 |
Bilag 3. b
Diagnoser:
Beboere fordelt efter bo-team og diagnoser
|
Bo-team |
Demens |
Skizo-freni |
Manio-depres-siv |
Hunting-tons |
Neu-roser |
Or-ganisk |
Ingen psykia-trisk diagnose |
|
Påfugl |
10 |
1 |
|
1 |
1 |
|
|
|
Blå team |
2 |
11 |
4 |
|
|
|
1 |
|
Gul team |
|
6 |
5 |
1 |
2 |
2 |
|
|
Lilla team |
5 |
5 |
1 |
|
2 |
|
2 |
|
I alt |
17 |
23 |
10 |
2 |
5 |
2 |
3 |
|
Fordeling % |
27,4 |
37,1 |
16,2 |
3,2 |
8,1 |
3,2 |
4,8 |
Bilag 4
Personale opdelt efter
uddannelse, alder og køn.
|
uddannelse |
20-29 |
30-39 |
40-49 |
50- |
kvinder |
Mænd |
ialt |
|
Ergoterapeut |
1 |
|
|
|
|
1 |
1 |
|
Ernæringsøkonom |
|
|
1 |
|
1 |
|
1 |
|
Faglærer |
|
|
|
1 |
1 |
|
1 |
|
Gartner |
|
|
1 |
|
|
1 |
1 |
|
Husassistent |
2 |
2 |
|
|
3 |
1 |
4 |
|
Kokke |
1 |
|
1 |
|
2 |
|
2 |
|
Kontoruddannede |
|
|
1 |
3 |
4 |
|
4 |
|
Køkkenassistent |
|
1 |
|
1 |
1 |
1 |
2 |
|
Køkkenleder |
|
|
1 |
|
1 |
|
1 |
|
Omsorgsmedhjælper |
|
1 |
1 |
1 |
2 |
1 |
3 |
|
Pædagog |
1 |
1 |
1 |
2 |
5 |
|
5 |
|
Portør |
|
|
|
1 |
|
1 |
1 |
|
Social og sundhedsassistent |
8 |
8 |
13 |
11 |
38 |
2 |
40 |
|
Social og sundhedshjælper |
|
|
1 |
|
|
1 |
1 |
|
Sygehjælper |
|
|
1 |
8 |
9 |
|
9 |
|
Sygeplejerske |
|
2 |
1 |
6 |
9 |
|
9 |
|
Servicemedarbejdere |
|
|
|
1 |
1 |
|
1 |
|
Rengøringsassistent |
1 |
|
3 |
1 |
5 |
|
5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
14 |
15 |
26 |
36 |
82 |
9 |
91 |
Bilag 5.
Kommissorium.
På Johannes Hages Hus er vi i gang med et udviklingsprojekt, der løber i 2006.
Ledestjernen for udviklingsstjernen er:
- Beboernes liv er centrum i Johannes Hages Hus.
- Beboernes hjem er Johannes Hages Hus.
- Beboerne træffer selv deres valg.
Metode.
Det er ønsket, at udviklingsprojektet skal virkeliggøres gennem en række projektgrupper. Disse projektgrupper skal sammensættes tværfagligt. Det betyder, at projektgrupperne hver især for så vidt muligt skal være sammensat af repræsentanter fra bo-team, aktivitet og rengøring, administration og håndværkergruppen.
Det er vigtigt, at de forskellige projektgruppers medlemmer får til opgave at opdage nye måder at løse kendte opgaver på. Det er vigtigt, at medlemmerne af projektgrupperne arbejder uafhængigt af gængse normer og hidtige vaner og rutiner.
Styrende for projektgruppens arbejde er de tre ledestjerner for projektet - beboerne er i centrum. Det kan i visse tilfælde betyde, at gamle vaner brydes ned og nye tanker dukker op; her er det vigtigt at "give tankerne fri" og ikke binde hinanden på gammel hævd. Man må være indstillet på, at "plejer er død", og på, at andre kigger gamle måder at gøre tingene på efter i sømmene. Alle skal lade sig forstyrre i sine vaner.
Beboerne og pårørende.
Styregruppen forestiller sig, at beboere og pårørende kan være inddraget i arbejdet i projektgruppernes opstart i form af dialogmøder mellem projektgruppen og beboeren og pårørende. Desuden forestiller styregruppen sig, at der kan være et høringsmøde om projektgruppens resultater i sidste fase af projektgruppens arbejde. Hvis beboere/pårørende ytrer ønske om derudover at deltage yderligere i projektgruppens arbejde, kan projektgruppen finde vej til at imødekomme disse ønsker.
Emnet for disse projektgrupper er:
- Egen bolig
- Aktiviteter
- Indkøb, måltider, mad og køkken
- Praktiske opgaver
- Beboernes indflydelse på hele matriklen
- Verden uden for Johannes Hages Hus.
Organisering.
Projektgruppen skal referere til styregruppen og forelægge styregruppen sine forslag. Styregruppen fungerer som coach for projektgruppen. Projektgruppen ledes af et medlem af styregruppen. Projektgruppen bedes tage udgangspunkt i det råmateriale der er produceret på stormøde og temadag. Det ligger i redigeret form.
Styregruppen og samtlige projektgrupper vil holde fællesmøde, hvor projektgrupperne fremlægger sit arbejde. Der vil være fælles diskussioner om projektet. Efter justeringer vil styregruppen fremlægge forslagene til diskussion på et stormøde.
Tidsplan.
Udviklingsprojektet løber i 2006 og afsluttes pr. 31. december 2006.
Fællesmøde nr.1 holdes 6. juni 2006, stormøde den 22 juni 2006.
Fællesmøde igen primo oktober 2006, med stormøde omkring 1. november 2006.
Virksomhedsplan 2006 kan hentes her i pdf-format.
Du kan hente Adobe Acrobat Reader gratis ved at klikke på ikonet.
1. Indledning.
Virksomhedsplanen er udarbejdet som:
-
Et fælles udviklingsredskab for beboere, medarbejdere, bestyrelse, pårørende og Psykiatriudvalget i Frederiksborg Amt således at mål, værdier og handlinger er synlige og kendte for alle der arbejder inden for området.
-
Et internt arbejdsredskab hvorigennem alle medarbejdere igennem fagligt engagement og dialog kan deltage i planlægnings- og udviklingsopgaver.
-
Informations- og dialogredskab i forhold til beboere, medarbejdere og bestyrelse, som kan understøtte en løbende dialog om stedets service og en kvalitativ udvikling af tilbudene.
-
Et ledelses- og styringsredskab, således at der sikres en sammenhæng mellem de politiske mål for området og det daglige arbejde.
-
Grundlag. Et eksternt værktøj til formidling af områdets service og aktiviteter til samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Virksomhedsplanen er primært udarbejdet af lederteamet på baggrund af drøftelser i beboerråd, Med-udvalg og bestyrelsen. Endvidere har beboerråd, bestyrelse, Med-udvalg, medarbejdere og lederteam medvirket til Johannes Hages Hus' mål, visioner og focusområder gennem temadage, møder etc.
I november måned afholdes en temadag med deltagelse af alle beboere, bestyrelse, MED-udvalg og lederteam. Her evalueres årets mål/focusområder lige som nye områder findes.
Der diskuteres metoder til at nå målene ud fra hvad fungere godt og hvad kan vi gøre bedre.
1.1 Målgruppe.
I Johannes Hages Hus bor mennesker, der som følge af en længere sindslidelse, ikke kan få opfyldt de grundlæggende sociale rettigheder i almindelige sociale tilbud, men har brug for en speciel indsats. Der er store variationer i behovet for støtte og hjælp; nogle beboere har behov for en massiv pædagogisk og plejemæssig støtte og hjælp, mens andre beboere oplever en velfungerende dagligdag udelukkende ved at bo med de støttende rammer, der er i Huset.
De mennesker, der bor i Johannes Hages Hus, kan grupperes i to målgrupper:
-
14 beboere, der bor i et særligt beskyttet og skærmet miljø grundet svær demens, og
-
46-50 midaldrende mennesker med kroniske sindslidelser, der bor i 3 bo-team.
Endvidere er der på Johannes Hages Hus' grund 4 flex-boliger, beboet af yngre mennesker med dobbeltdiagnoser. Disse boliger drives via en samarbejdsaftale med Orion.
1.2 Kort om Johannes Hages Hus.
Fysisk rummer Johannes Hages Hus:
64 ét-rumsboliger på ca. 23 kvm. med entré, bad/toilet, opholds- og soverum, samt adgang til lille have (for de fleste).
Fællesfaciliteterne i de 4 bo-team består af køkken/alrum, opholdsstue og bryggers med adgang til vaskemaskine og tørretumbler, endvidere findes der fælles for hele huset festsal, café, værksted, kreativitets-rum, mødelokaler, vaskeri, diverse lokaler til medarbejderne samt administration. Der er endvidere et produktionskøkken, der laver maden til Johannes Hages Hus samt til et nærliggende botilbud.
2. Grundlaget for at løse opgaven.
Overordnet er Johannes Hages Hus underlagt og skal efterleve den til enhver tid gældende lovgivning inden for det socialpsykiatriske område, herunder Serviceloven, Retssikkerheds-loven, Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.
Derudover har Johannes Hages Hus udarbejdet et "Etisk Fundament" og "Værdigrundlag".
I det daglige samarbejde mellem beboer og bo-teammedarbejder aftales støtten i en social handleplan, som skal sikre at beboeren løbende inddrages i tilrettelæggelse, udførelse og mål for hjælpen og som skal sikre at omfanget og art af støtten og hjælp matcher beboerens aktuelle behov og ønsker.
2.1 Etisk Fundament og Værdigrundlag.
Etisk Fundament.
Bestyrelsen for Johannes Hages Hus har formuleret det etiske fundament, som arbejdet i Johannes Hages hus bygger på:
Formålet med Johannes Hages hus indsats er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på at beboeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Støtten kan omfatte oplæring/genoplæring i daglige færdigheder, omsorg, støtte til udvikling af egne ressourcer og ledsagelse herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre:
- Der tilsikres livskvalitet, lindring, omsorg og pleje for hver enkelt beboer.
- Det er bestræbelsen at give differentierede tilbud afpasset den enkelte beboers aktuelle behov, og samtidig sikre den enkeltes medindflydelse eller valgmuligheder på alle forhold, der vedrører pågældendes egen situation.
- Det er bestræbelsen med de til rådighed værende tilbud at forebygge indlæggelser eller genindlæggelser på hospitalsafdelinger.
- Det er bestræbelsen at tilrettelægge indsatsen i et konstruktivt samarbejde med overenskomstpartneren Frederiksborg Amt og i gensidig forståelse og samordning med de henvisende kommuner og deres sociale tilbud.
- Hver enkelt beboer skal opleve, at pågældende er ventet, ønsket og uundværlig, se bilag 1.
- Uden beboere intet Johannes Hages Hus.
Værdigrundlag.
Værdigrundlaget for Johannes Hages Hus er udarbejdet af bestyrelse og medarbejdere, under hensyntagen til de af Frederiksborg Amt udmeldte mål for socialpsykiatrien.
For at sikre en høj livskvalitet i hverdagen, er det vigtigt, at:
-
mødet med hinanden er ligeværdigt,
-
hver enkelt handler under ansvar for gældende vilkår for arbejdets udførelse,
-
hver enkelt udviser høj grad af ansvarlighed, og
-
miljøet er præget af tillid, ærlighed og åbenhed mellem alle.
De fremhævede ord ovenfor er uddybende defineret i samarbejde mellem bestyrelse og medarbejderne, og de er godkendt af beboerrådet.
2.2 Visioner og mål.
Samfundet omkring os stiller større og større krav om udvikling, fleksibilitet og multikompetencer, det påvirker også Johannes Hages Hus. Vi ønsker at være et botilbud på forkant med udviklingen på det socialpsykiatriske område, således at nye signaler fra det omkringliggende samfund imødeses og bevirker en løbende tilpasning i forhold til krav, behov og ønsker.
Beboerne ønskes medinddraget i alle de beslutninger, der vedrører deres liv og dagligdag, både af driftsmæssig som af udviklingsmæssig art, ligesom der skal arbejdes med at styrke den enkelte beboers evne til at mestre eget liv, såvel personligt som socialt.
Johannes Hages Hus ønsker, for at kunne leve op til dette, at sikre fagligt velfunderede medarbejdere, der udover en solid faglighed også er i besiddelse af menneskelige egenskaber, der er i tråd med Johannes Hages Hus' værdigrundlag. Samtidig er der vigtige etiske hensyn der gør sig gældende i kontakten til beboeren; at medarbejderen rummer og har forståelse for beboerens normer, værdier, livsform livsmønster m.v. Sympati, respekt og tillid imellem medarbejder og beboer er grundlæggende værdier for en god kontakt og en god service.
2.3 Redskaber til at nå målene.
For at leve op til ovenstående kræves veluddannede og fagligt kompetente medarbejdere, en hensigtsmæssig organisering, viden og kontinuerlig udvikling.
Medarbejderne er organiseret i team, hvor vi søger at udnytte de muligheder, der ligger i det tætte samvær, rutiner og aktiviteter. Der er ansat cirka 100 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Disse er:
- Bo-teammedarbejdere: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og andre med en relevant faglig uddannelse,
- aktivitetsmedarbejdere: social-og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut.
- servicemedarbejdere,
- håndværker og gartner,
- køkkenassistenter og kokke,
- administrative medarbejdere.
Beboerne har alle en kontaktperson, der koordinerer indsatsen med og for beboeren. Det er hensigten, at kontaktpersonen, via de relationer der opstår, er dét menneske, der opnår det største kendskab til beboeren og dermed kan tilrettelægge indsatsen sammen med den enkelte beboer med henblik på bedst mulig livskvalitet. Kontaktperson og beboer udarbejder sammen en handleplan, der skal revideres mindst en gang årlig. Handleplanerne skal indeholde beboernes ønsker for udvikling af eget liv. Handleplanen er det styrende redskab for indsatsen for alle involverede medarbejdere.
For at øge vidensniveauet er der på udvalgte arbejdsområder (eksempelvis inden for forflytning og voldsforebyggelse) uddannet ressourcepersoner. Disse specialister mødes og erfarings-udveksler ca. 4 gange årligt. Alle medarbejdere er kendt med ressourcepersonerne på de forskellige områder, så de ved, hvorfra de kan indhente støtte og viden.
Alle medarbejdere blev tidligere tilbudt en årlig medarbejderudviklingssamtale. Vi arbejder p.t. på at ændre formen til også at omhandle GRUS (gruppe udviklingssamtaler) således at udviklingssamtalerne ender ud i en udvikling der gavner både medarbejderen samt det team medarbejderen er en del af.
Kurser og uddannelser for beboere og medarbejdere koordineres af en uddannelseskonsulent, der tillige tilrettelægger uddannelsesforløbet i Johannes Hages Hus for de social- og sundhedsassistentelever, som er i praktik her.
Ved kvalitetsmålinger lægges vægt på såvel den faglige, den brugeroplevede som den økonomiske vinkel. Den brugeroplevede kvalitet evalueres mindst en gang årligt ved revidering af den individuelle handleplan.
Den faglige kvalitet måles blandt andet på en registrering af fejlmedicinering, antal af medarbejdere der deltager i henholdsvis interne som eksterne kurser eller længerevarende uddannelsesforløb, såsom miljøterapeutuddannelsen på Hillerød Sygehus, og uddannelse til delvist at administrere medicin for ikke medicinal personer. Den sidstnævnte undervisning foregår i Johannes Hages Hus med ekstern underviser og afsluttes med en skriftlig prøve, som skal bestås for at medarbejderen får ret til at dosere og give medicin til beboerne.
Johannes Hages Hus har valgt kontinuerligt at have fokus på behovet for ydelser og dokumentationen for disse. Vi har derfor beskrevet stedets kerneydelser og har fastsat mål for kvaliteten heraf. Derudover er handleplanerne af stor vigtighed, når den enkelte beboers ønsker og behov inden for kerneydelserne skal beskrives og målsættes. For at sikre, at målene i handleplanerne nås, benyttes beboermapper og ydelseskatalog som dokumentation for det daglige arbejde.
Johannes Hages Hus' ydelseskatalog indeholder en beskrivelse af de ydelser vi som et socialpsykiatrisk botilbud kan tilbyde inden for pleje-, aktivitets- og omsorgsområdet.
Ydelserne er inspireret af "Fælles sprog", der oprindeligt er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Disse er tilpasset, og der er foretaget tilføjelser, så de dækker de specielle problemstillinger, der findes hos beboerne i Johannes Hages Hus. Ydelseskataloget revideres en gang årligt.
I 2003 indførte vi beboermapper, dvs. hver beboer har sin egen mappe, og i denne er der lagt vægt på fokusområder, det kan være aktiviteter, psykisk, socialt, personlig hygiejne, økonomi, osv. Når vi skriver under de forskellige områder, har vi fokus på hvad beboeren kan og hvor de har brug for støtte og hjælp af medarbejderne. Det er en anden måde at dokumentere på, end den vi tidligere har brugt, og det har betydet, at man har flyttet fokus fra hvad man ikke kan til hvad man kan som beboer.
Den økonomiske kvalitet måles på de månedlige regnskabsopfølgninger.
2.4 Etiske overvejelser i forhold til den konkrete brugergruppe og opgaveløsning.
For at sikre at alle medarbejdere er informerede om § 67 (omsorgspligt) og § 109 (magtanvendelse) i Lov om Social Service, udleveres og gennemgås materiale herom til alle nye medarbejdere. Der er stor bevågenhed om dette, og enhver aktuel og potentiel situation vurderes til stadighed. Alle situationer søges løst uden at krænke beboernes selvbestemmelsesret og med andre tiltag end magtanvendelse. Der gøres altid brug af mindste-indgrebs-princippet.
Alle medarbejdere skal ved ansættelsen tillige underskrive en erklæring om tavshedspligt samt
en erklæring om at have læst og forstået lovgivningen vedrørende magtanvendelse.
2.5 Ydelser.
Vi har valgt at anskue vore kerneydelser som:
-
Tilbud om bolig (jf. § 92).
-
Tilbud om praktisk hjælp (jf. § 71).
-
Tilbud om omsorg og støtte samt hjælp til udvikling af færdigheder (jf. § 73).
-
Tilbud om behandling (jf. § 86).
-
Tilbud om udarbejdelse af handleplaner (jf. § 110 & 111).
Kerneydelserne er alle beskrevet med mål for kvaliteten af den enkelte ydelse. Målene omfatter såvel den brugeroplevede som den faglige, organisatoriske og økonomiske kvalitet.
3. Hvad er der sket siden sidst?
I lederteamet er der sket nogle udskiftninger; 1. april blev der ansat en ny forstander og medio oktober startede en ny afdelingsleder for køkken- og serviceområdet. Lederteamet består nu af: Jette kløver Larsen, forstander, Helle Jensen, afdelingsleder/souschef, Lisbeth Overgaard, afdelingsleder og Grethe Lynggaard Andersen, afdelingsleder.
Med udgangen af september måned valgte varmemesteren gennem 33 år at gå på pension.
Der er ansat en ny varmemester/pedel pr. 1. januar 2006.
3.1 aktiviteter.
Mandeklubben er genopstået og bliver flittigt brugt af mændene i Johannes Hages Hus. Der er forskellige aktiviteter som f.eks. fremstilling af piber, foderbræt til fugle og hylder. Mændene har ønsket en madklub hvor der bliver fremstillet "mandeføde". Der afholdes møde en gang i kvartalet hvor mændene fremkommer med deres ønsker. Det sidste tiltag er etablering af en togklub hvor der køres med modeltog samt opbygning af modelbane.
Der foregår også megen socialt samvær og "mandesnak" samt ture rundt i nærmiljøet.
I løbet af året har der været afholdt 12 fester fordelt over hele året, lige fra nytårskoncerten i januar måned til efterårsfesten i oktober måned. I forbindelse med festerne har der været nedsat festudvalg bestående af beboere og medarbejdere fra de forskellige team.
I dagligdagen planlægges byture og andre aktiviteter ud fra beboernes ønsker og behov. Disse ønsker fremkommer dels på møder der holdes jævnligt samt via en brugerundersøgelse der har været iværksat for at få afklaret om det eksisterende aktivitets tilbud svarer til det aktuelle behov.
Johannes Hages Hus deltager i en fælles "sjov sportsdag" som afholdes for alle botilbudene i amtet. Det er repræsentanter fra de forskellige botilbud, der planlægger denne dag. Fra vores hus deltager en medarbejder og en beboer i planlægningen af dagens forløb. Alle beboere i huset bliver spurgt, om de har lyst til at deltage i aktiviteterne denne dag, de fleste siger nej, men de vil gerne med for at se på og de siger efterfølgende, at det har været en rigtig god dag.
For et par år siden anskaffede Johannes Hages Hus en campingvogn. Beboerrådet bliver hvert forår spurgt om, hvor de synes campingvognen skal placeres. I 2005 valgte beboererådet at campingvognen skulle står på Johannes Hages Hus' grund. Den blev ikke brugt hele sommeren.
3.2 Beboere.
I Johannes Hages Hus er beboernes øverste myndighed Beboerrådet, der er sammensat af 1 direkte valgt formand, 6 beboerrådsrepræsentanter og 1 suppleant. Alle vælges for en periode af 2 år, men på skift; nogle er på valg lige år og andre ulige år. Valget gennemføres med deltagelse af en ekstern ordstyrer.
Møder:
-
Beboerrådsmøder afholdes 1 gang månedligt, med deltagelse af forstander og en afdelingsleder som tager referat. Det er beboerrådsformanden der indkalder med dagsorden til møderne, ligesom det er formanden der leder mødet. Det der tages op på disse møder er ønsker eller forespørgsler fra beboerne. Beboerne skriver referatet rent.
-
Der afholdes årlige handleplansmøder med hver enkelt beboer, her beslutter beboere, kontaktperson og aktivitetsmedarbejder, hvor der skal sættes ind det kommende år, for at beboerens ønsker for et aktivt liv fremmes.
-
Der er team møder en gang ugentlig i hvert team for beboere og medarbejdere, med en fast dagsorden. På disse møder kan der tages beslutninger om fælles aktiviteter for teamet, dagligdagens forskellige gøremål samt ture ud af huset.
Den 31. december 2005, er der 62 beboere i Johannes Hages Hus. Beboersammensætningen er fordelt med i alt 33 kvinder og 29 mænd. Gennemsnitsalderen er på 66 år, med en aldersspredning fra 43 til 90 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen i 2004 ligeledes på 66 år.
Der er i 2005 flyttet 8 beboere ind. 8 beboere er døde, heraf 4 beboere fra specialenheden "Påfuglen" og 4 beboere fra det øvrige hus.
Bilag 3.a. Fordeling af beboere efter boenhed, køn og alder.
Bilag 3.b. Diagnoser hos beboerne.
3.3 Personale.
Som nævnt er der i Johannes Hages Hus en bred fordeling af forskellige faggrupper ansat.
Der er blevet ansat en mandlig aktivitetsmedarbejder til at varetage de mandlige beboeres aktivitets-ønsker og behov.
Bilag 4. Medarbejdere opdelt efter uddannelse, alder og køn.
Gruppe 3, der består af køkken- og serviceteam, har deltaget i Frederiksborg Amts projekt "Den nærværende medarbejder". Projektet har fokus på fravær. Sygefraværet i denne gruppe var højt. Formålet var at nedsætte specielt det korte fravær og at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Efterfølgende er der blevet ansat nyt personale og det har vist sig at fraværet er gået ned, og det har betydet, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre i dag.
I Johannes Hages Hus er der valgt fire síkkerhedsgrupper og en daglig sikkerhedsleder.
Udover det daglige arbejde er det besluttet at registrer "nær ved ulykker", samt udføre sikkerhedsrundgang i hele huset med ulykkesforebyggelse som hovedemne.
Endvidere har Johannes Hages Hus et voldsforebyggende team bestående af fire medarbejdere. Deres målsætning er aktivt at medvirke i samarbejde med kollegaer og ledelse til at minimere volden i Johannes Hages Hus. Dette gøres bl.a. ved at SI-grupperne og det voldsforebyggende team mødes hver anden måned. Det voldsforebyggende team er med til at medvirke aktivt i udviklingen af et ordentligt psykosocialt arbejdsmiljø i samarbejde med kollegaer og ledelse.
3.4 Økonomi.
I 2005 er der brugt midler til bl.a. at få opsat akustiklofter i industrikøkkenet, opvakerrummet samt i to køkken/alrum i 2 bo-team. Endvidere at få lagt linoleum på et stykke gangareal og pejsestue, istandsættelse af festsalen samt købt nye møbler m.v. dertil.
Der har været afsat midler til løbende supervision af alle medarbejdere samt opkvalificering af lederteamet. Ligesom der løbende er afsat midler til kurser og uddannelser til medarbejdere.
4. Visioner, den ønskede fremtid.
I Johannes Hages Hus bor mennesker, der som følge af en længerevarende sindslidelse, ikke er i stand til at bo alene og tage vare på sig selv. Vi, der arbejder i Johannes Hages Hus, er til for at beboerne får et så godt liv som muligt med de udfordringer, som deres tilstand giver dem.
Vores opgave er først og fremmest beboernes ve og vel. Al udvikling må have beboernes ve og vel som sigte - og målpunkt. Det gælder også det udviklingsprojekt der er besluttet at iværksætte i Johannes Hages Hus. Beboernes livskvalitet skal fastholdes og forøges som følge af forandringerne.
4.1 Overordnede udviklingsmål.
Formålet med udviklingsprojektet er at styrke visionen/værdigrundlaget i Johannes Hages Hus. Endvidere at der skabes trivsel og arbejdsglæde blandt de ansatte for dermed at skabe den bedst mulige service for beboerne. Det vigtigste punkt er værdien om beboernes indflydelse på eget liv. Det betyder, at arbejdet skal have beboernes indflydelse på eget liv som omdrejningspunkt.
Målet er at vi vil udvikle organisationen således at struktur og rammerne etablere de bedste betingelser for, at medarbejderne kan udfolde deres ressourcer og at medarbejderne anvender de muligheder, som organisationen rummer. Alt dette til gavn for at øge beboernes indflydelse på eget liv medens de har Johannes Hages Hus som deres hjem.
Idégrundlaget for denne udviklingsproces er at alle medarbejdere skal have indflydelse på og tage ansvar for arbejdet med organisationsudvikling og de resultater som processen medfører.
4.2 Konkretisering af udviklingsmålene.
Der er nedsat en styregruppe bestående af 6 medlemmer:
-
Forstander
-
En lederrepræsentant
-
To repræsentanter fra bo-team/aktivitet
-
En repræsentant fra køkken/rengøring
-
En repræsentant fra håndværker/vaskeri/adm.
Styregruppen har kompetence til at iværksætte, koordinere og vedligeholde processen.
Styregruppen har til opgave løbende at holde Med-udvalget ajour i processen.
5. Evaluering af målene/fokusområder for 2005. (Resultatopfølgning).
I forbindelse med temadagen den 22. november 2005 blev fokusområderne for 2005 evalueret.
5.1 Overordnet mål: Beboerindflydelse, selvbestemmelse og ansvarlighed.
|
Delmål |
Aktiviteter |
Succeskriterier |
Indikatorer |
Måle- |
|
A. Der skal |
Aktivitets- |
Beboerne fremover
|
At aktivite- |
Opleve at brugerunder-søgelsen
|
|
B. Der skal |
2-3 beboere |
2-3-beboere |
At festud- |
Spørge om beboerne føler |
|
C. Der skal |
Gennemfører
|
Der deltager mindst 15 beboere i øvelsen. |
Hvor mange beboere der deltager i evakuerings- |
Tælle antallet |
|
D. ALLE |
Sende ind-bydelse |
Der møder |
At der del- |
Spørge beboerne om |
Ad.A. Brugerundersøgelsen om aktiviteter. Beboerne får en aktiv hverdag indenfor egne ønsker.
Handling 2005.
Aktivitetsteamet har i samarbejde med uddannelses- og udviklingskonsulenten foretaget brugerundersøgelsen i løbet af sensommeren. Alle 61 beboere fik et spørgeskema udleveret, hvor de bl.a. skulle give udtryk for tilfredsheden omkring eksisterende tilbud samt ønsker om fremtidige tilbud. 36 beboere deltog i undersøgelsen, udfyldte og returnerede spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 59. Dataene er bearbejdet i løbet af efteråret.
Evaluering.
Overordnet mener beboerne, at aktiviteterne svarer godt overens med ønskerne, men ved undersøgelsen fremkom også flere forslag til nye aktiviteter.
Målet er opnået.
Fremtid.
Fremkomne ønsker fra brugerundersøgelsen bliver medtaget i aktivitetsteamets kommende planlægning for 2006.
Ad.B. Festudvalg med deltagelse af 2-3 beboere, hvor der er mulighed for indflydelse på, hvordan fester afholdes.
Handling 2005.
Der er løbende blevet oprettet festudvalg bestående af beboere og medarbejdere til hver fest, der er afholdt. En beboer fortalte, at der havde været så mange beboere, der ønskede at deltage i et udvalg, så man i teamet var blevet nødt til at trække lod!
Evaluering.
Der er blandt beboerne enighed om, at det er en god idé at nedsætte disse udvalg, da de derved har oplevet af få medindflydelse på husets fester.
Målet er opnået.
Fremtid.
Der skal fortsat nedsættes et festudvalg til hver fest med deltagelse af 2-3 beboere.
(Der er kommet et forslag om at nedsætte et udvalg gældende for flere fester, hvor der dels er nogle gennemgående deltagere, men at der for hver fest også bliver skiftet en deltager ud, så der hele tiden er nogle, der har prøvet det før, og nogle med "et frisk pust udefra").
Ad.C. Der afholdes årlige brandevakueringsøvelser for beboerne. Beboerne får viden om, hvor de skal gå hen i tilfælde af brand.
Handling 2005.
Der er afholdt evakueringsøvelse i september, hvor 14 beboere deltog.
Evaluering.
Beboerne giver udtryk for, at det har været givende at tænke sig ind i situationen - godt at have i underbevidstheden.
Målet er opnået.
Fremtid.
Denne øvelse vil fremover blive afholdt en gang årligt.
Ad.D. Alle beboere skal inviteres til Johannes Hages Hus' årlige temadag i november og dermed få indflydelse på husets udvikling.
Handling 2005.
Alle beboere var inviteret til den årlige temadag i november 2005, og ca. 25 beboere mødte op. Alle deltagere på temadagen deltog i et fokusgruppearbejde med overskriften: "Hvad skal vi gøre anderledes for, at beboerne får større indflydelse på eget liv og mere selvbestemmelse?" Resultaterne fra fokusgruppearbejdet danner grundlag for det allerede igangværende udviklingsprojekt i 2006.
Evaluering.
Adspurgt mener flere af de beboere, der deltog i temadagen, at de har fået mulighed for at få lidt større indflydelse på husets udvikling ved at deltage.
Målet er delvist opnået.
Fremtid.
Alle beboere vil fremover blive indbudt til den årlige temadag i Johannes Hages Hus.
5.2. Overordnet mål: Tæt kontakt mellem beboere, pårørende, medarbejdere og bestyrelse - dialog, respons og nærvær.
Deltagelse af bestyrelsen i pårørendemøder.
|
Delmål |
Aktiviteter Det vil vi gøre ved at.. |
Succeskriterier |
Indikatorer |
Målemetoder |
|
Bestyrelsen skal inviteres til pårørendemø-derne. |
Sende indby-delse ud til bestyrelsen |
Der er deltagelse |
At beboere, pårørende, bestyrelses-medlem- |
Spørge beboere, pårørende og medarbejdere om de oplever et større kendskab til bestyrelsen. |
Handling 2005.
Bestyrelsen er inviteret til årets pårørendemøder.
Evaluering.
På møderne i foråret havde ingen bestyrelsesmedlemmer dog mulighed for at deltage. Der var til temadagen i november 2005 pårørende og beboere, der gav udtryk for, at de ikke mente, at bestyrelsen skulle inviteres, da dét, at de ikke havde mulighed for at komme, kunne mistolkes som manglende interesse.
Målet er endnu ikke opnået.
Fremtid.
Der planlægges en anden form for mødeforum.
5.3 Overordnet mål: Skærpe fokus på viden om egen sygdom for beboere og deres pårørende.
Psykoedukation (viden om egen sygdom).
|
Delmål Det betyder at.. |
Aktiviteter Det vil vi gøre ved at.. |
Succeskriterier Det er succes når.. |
Indikatorer Det kan jeg se, når jeg kigger på.. |
Målemetoder Jeg vil måle det ved at.. |
|
Vi skal arbejde med psykoedukation (viden om egen sygdom) |
Planlægge og afholde 2 gange undervisning for beboere og pårørende. |
Beboere og pårørende har deltaget i undervisning og mener, de har fået større viden |
At beboere / pårørende, der har deltaget i undervisningen, udtrykker kendskab til egen/ pårørendes sygdom |
Spørge beboerne / pårørende om de har fået større viden til egen eller pårørendes sygdom. |
Handling 2005.
To psykiatriske konsulenter har afholdt en serie af psykoedukation (4 gange) med deltagelse af beboere, pårørende og medarbejdere.
Evaluering.
Både beboere og pårørende har givet udtryk for, at det var lærerigt. "Jo mere viden, des nemmere er det at forholde sig til tingene", blev der sagt af en beboer. Der var dog en oplevelse af, at sproget var på et for højt fagligt niveau.
Målet er delvist opnået.
Fremtid.
Der vil i 2006 blive afholdt 4 temaeftermiddage for beboere og pårørende med vore psykiatriske konsulenter. Emnerne vil relatere til de forekomne psykiske lidelser blandt beboerne. Til de to første temaeftermiddage har beboere ønsket emnerne stemmehøring og søvnforstyrrelser. Vi vil endvidere have fokus på, at oplæggets faglige niveau stemmer overens med målgruppen.
6. Mål/fokusområder for 2005.
Udviklingsprojektet i Johannes Hages Hus tager sit udgangspunkt i husets værdigrundlag.
Idégrundlaget for udviklingsprocessen er at alle medarbejdere skal have indflydelse på og tage ansvar for arbejdet med organisationsudvikling og de resultater som processen medfører.
Der var på temadagen i november måned ligeledes stor enighed om vigtigheden i beboernes indflydelse/ansvar på eget liv.
Styregruppen nedsætter en række projektgrupper. Disse grupper sammensættes tværfagligt, og med deltagelse af repræsentanter af beboere, pårørende og medarbejdere.
Projektgrupperne skal referere til styregruppen og forelægge styregruppen sine forslag.
Projektgrupperne tager udgangspunkt i det råmateriale der blev produceret på temadagen i november måned. styregruppen og projektgrupperne vil holde fællesmøder, hvor projektgrupperne fremlægger sit arbejde. Der vil være fælles diskussioner om projektet. Efter justeringer vil styregruppen fremlægge forslagne til diskussion på et stormøde.
Bilag:
Kommissorium vedr. projektgrupperne.
7. Bilag.
Bilag 1: Omskrivning af Aksel Sandemoses Jantelov.
Bilag 2: Fester og begivenheder i 2005.
Bilag 3:
3.a Fordeling af beboere efter bo-team, alder og køn.
3.b Diagnoser.
Bilag 4: Personalet opdelt efter uddannelse, alder og køn.
Bilag 5: Kommissorium vedr. projektgrupper.
Bilag 1.
Efter idé fra Bestyrelsesformand Paul Hviid Kristensen skal Johannes Hages Hus tage udgangspunkt i hans egen omskrivning af Aksel Sandemoses Jantelov:
- Du skal tro, du er noget.
- Du skal tro, du er lige så meget som os.
- Du skal tro, du er lige så klog som os.
- Du skal tro, du er lige så god som os.
- Du skal tro, du ved lige så meget som os.
- Du skal tro, du dur til noget.
- Du skal have tillid til os.
- Du skal vide, at der er nogle, der kan lide dig.
- Du skal vide, at vi kan lære noget af dig.
Bilag 2.
Fester og begivenheder i 2005:
- 30. januar Nytårskoncert
- 7. februar Fastelavnsfest, dagsfest
- 15-16 marts Påske-temadage
- 27. marts Påskefrokost, i teamene
- 31-marts- H.C. Andersen
- 1. april Temadage
- Medio maj Sjov Sportsdag
- 2. juni Husets fødselsdag
- 23. juni Sankt Hans aften
- 26.-27. september Høst-temadage
- 28. september Høstfest
- 10. november Mortens aften, i teamene
- 27. november 1. søndag i advent
- 13.-14. december Jule-temadage
- 21. december Gløgg og æbleskiver
- 24. december Juleaften
- 26. december Julefrokost, i teamene
- 29. december Godt Nytår
- 31. december Nytårsaften.
Bilag 3.
Bilag 3.a
Fordeling af beboere efter bo-team og køn
|
Bo-team |
Kvinder |
Mænd |
I alt |
|
Påfugl |
6 |
7 |
13 |
|
Blå team |
10 |
8 |
18 |
|
Gul team |
7 |
9 |
16 |
|
Lilla team |
10 |
5 |
15 |
|
Ialt |
33 |
29 |
62 |
|
Fordeling % |
53,2 |
46,8 |
100 |
Beboere fordelt efter bo-team og alder.
|
Bo-team |
under 50 |
50-59 |
60-69 |
70-79 |
80 - |
gns. alder |
|
Påfugl |
|
5 |
1 |
2 |
5 |
70 |
|
Blå team |
1 |
5 |
3 |
6 |
3 |
68 |
|
Gul team |
2 |
8 |
4 |
2 |
|
59 |
|
Lilla team |
|
3 |
7 |
1 |
4 |
69 |
|
I alt |
3 |
21 |
15 |
11 |
12 |
66 |
|
Fordeling % |
4,8 |
33,9 |
24,2 |
17,7 |
19,4 |
100 |
Bilag 3. b
Diagnoser:
Beboere fordelt efter bo-team og diagnoser
|
Bo-team |
Demens |
Skizo-freni |
Manio-depres-siv |
Hunting-tons |
Neu-roser |
Or-ganisk |
Ingen psykia-trisk diagnose |
|
Påfugl |
10 |
1 |
|
1 |
1 |
|
|
|
Blå team |
2 |
11 |
4 |
|
|
|
1 |
|
Gul team |
|
6 |
5 |
1 |
2 |
2 |
|
|
Lilla team |
5 |
5 |
1 |
|
2 |
|
2 |
|
I alt |
17 |
23 |
10 |
2 |
5 |
2 |
3 |
|
Fordeling % |
27,4 |
37,1 |
16,2 |
3,2 |
8,1 |
3,2 |
4,8 |
Bilag 4
Personale opdelt efter
uddannelse, alder og køn.
|
uddannelse |
20-29 |
30-39 |
40-49 |
50- |
kvinder |
Mænd |
ialt |
|
Ergoterapeut |
1 |
|
|
|
|
1 |
1 |
|
Ernæringsøkonom |
|
|
1 |
|
1 |
|
1 |
|
Faglærer |
|
|
|
1 |
1 |
|
1 |
|
Gartner |
|
|
1 |
|
|
1 |
1 |
|
Husassistent |
2 |
2 |
|
|
3 |
1 |
4 |
|
Kokke |
1 |
|
1 |
|
2 |
|
2 |
|
Kontoruddannede |
|
|
1 |
3 |
4 |
|
4 |
|
Køkkenassistent |
|
1 |
|
1 |
1 |
1 |
2 |
|
Køkkenleder |
|
|
1 |
|
1 |
|
1 |
|
Omsorgsmedhjælper |
|
1 |
1 |
1 |
2 |
1 |
3 |
|
Pædagog |
1 |
1 |
1 |
2 |
5 |
|
5 |
|
Portør |
|
|
|
1 |
|
1 |
1 |
|
Social og sundhedsassistent |
8 |
8 |
13 |
11 |
38 |
2 |
40 |
|
Social og sundhedshjælper |
|
|
1 |
|
|
1 |
1 |
|
Sygehjælper |
|
|
1 |
8 |
9 |
|
9 |
|
Sygeplejerske |
|
2 |
1 |
6 |
9 |
|
9 |
|
Servicemedarbejdere |
|
|
|
1 |
1 |
|
1 |
|
Rengøringsassistent |
1 |
|
3 |
1 |
5 |
|
5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
14 |
15 |
26 |
36 |
82 |
9 |
91 |
Bilag 5.
Kommissorium.
På Johannes Hages Hus er vi i gang med et udviklingsprojekt, der løber i 2006.
Ledestjernen for udviklingsstjernen er:
- Beboernes liv er centrum i Johannes Hages Hus.
- Beboernes hjem er Johannes Hages Hus.
- Beboerne træffer selv deres valg.
Metode.
Det er ønsket, at udviklingsprojektet skal virkeliggøres gennem en række projektgrupper. Disse projektgrupper skal sammensættes tværfagligt. Det betyder, at projektgrupperne hver især for så vidt muligt skal være sammensat af repræsentanter fra bo-team, aktivitet og rengøring, administration og håndværkergruppen.
Det er vigtigt, at de forskellige projektgruppers medlemmer får til opgave at opdage nye måder at løse kendte opgaver på. Det er vigtigt, at medlemmerne af projektgrupperne arbejder uafhængigt af gængse normer og hidtige vaner og rutiner.
Styrende for projektgruppens arbejde er de tre ledestjerner for projektet - beboerne er i centrum. Det kan i visse tilfælde betyde, at gamle vaner brydes ned og nye tanker dukker op; her er det vigtigt at "give tankerne fri" og ikke binde hinanden på gammel hævd. Man må være indstillet på, at "plejer er død", og på, at andre kigger gamle måder at gøre tingene på efter i sømmene. Alle skal lade sig forstyrre i sine vaner.
Beboerne og pårørende.
Styregruppen forestiller sig, at beboere og pårørende kan være inddraget i arbejdet i projektgruppernes opstart i form af dialogmøder mellem projektgruppen og beboeren og pårørende. Desuden forestiller styregruppen sig, at der kan være et høringsmøde om projektgruppens resultater i sidste fase af projektgruppens arbejde. Hvis beboere/pårørende ytrer ønske om derudover at deltage yderligere i projektgruppens arbejde, kan projektgruppen finde vej til at imødekomme disse ønsker.
Emnet for disse projektgrupper er:
- Egen bolig
- Aktiviteter
- Indkøb, måltider, mad og køkken
- Praktiske opgaver
- Beboernes indflydelse på hele matriklen
- Verden uden for Johannes Hages Hus.
Organisering.
Projektgruppen skal referere til styregruppen og forelægge styregruppen sine forslag. Styregruppen fungerer som coach for projektgruppen. Projektgruppen ledes af et medlem af styregruppen. Projektgruppen bedes tage udgangspunkt i det råmateriale der er produceret på stormøde og temadag. Det ligger i redigeret form.
Styregruppen og samtlige projektgrupper vil holde fællesmøde, hvor projektgrupperne fremlægger sit arbejde. Der vil være fælles diskussioner om projektet. Efter justeringer vil styregruppen fremlægge forslagene til diskussion på et stormøde.
Tidsplan.
Udviklingsprojektet løber i 2006 og afsluttes pr. 31. december 2006.
Fællesmøde nr.1 holdes 6. juni 2006, stormøde den 22 juni 2006.
Fællesmøde igen primo oktober 2006, med stormøde omkring 1. november 2006.
Virksomhedsplan 2006 kan hentes her i pdf-format.
Du kan hente Adobe Acrobat Reader gratis ved at klikke på ikonet.
Du er velkommen til at kontakte Konstitueret forstander Helle Jensen for yderligere oplysninger på tlf. 7256 3400, eller email: helj@fredensborg.dk
Link til
Adobe Reader
