Telefon: 49 14 70 10

facebook-icon

Døgninstitution - OM JHH

Vores døgninstitution ligger i det dejlige Nordsjælland og har en geografisk attraktiv placering i Nivå, tæt på både skov, havn, strand, kirke, malerisamling, bibliotek, sportshal og indkøbscenter. Der er kort afstand til offentlig transport. Det tager cirka 15 minutter at gå til togstationen ved indkøbscenteret, og med bus tager det 5 minutter.

Bolig med eget badeværelse og egen have

På vores døgninstitution har vi i alt plads til 64 beboere, fordelt i fire boteams, hvor der bor 14-18 beboere i hvert team. De tre almenpsykiatriske boteams er organiseret på samme måde, hvor det psykiatriske specialteam er en skærmet enhed. Hver bolig er på minimum 25,7 m2 med eget badeværelse og egen have.

Gode fællesarealer på vores døgninstitution

Hvert team har fællesarealer bestående af køkken, spise- og dagligstue samt et bryggers med vaskefaciliteter. Vi har et beboerkøkken, en festsal, et træningsrum, atriumgårde og have.

Ønsker du at vide mere om vores døgninstitution, så kontakt os på telefon 49 14 70 10 eller e-mail info@johanneshageshus.dk.

Johannes Hages Hus

CVR: 57048719

Johannes Hages Alle 3

2990 Nivå