DGI-certificeret i ”Bevægelse og Fællesskab”

En dedikation til at bringe sundhed og aktivitet ind i dagligdagen

Hos Johannes Hages Hus i Nivå i Nordsjælland ved København, arbejder vi hver dag på at skabe de bedst mulige betingelser og vilkår for vores beboere. Det betyder også, at vi har et ansvar for at skabe en hverdag, hvor beboerne kommer i bevægelse og deltager i fællesskabende aktiviteter, som øger livsglæden og helbredet generelt.

Vi er derfor stolte af, at vi i april 2023, som det første socialpsykiatriske botilbud i Danmark, blev DGI-certificeret – under mottoet ”Bevægelse og Fællesskab”. Dette vidner nemlig om vores dedikation til at bringe sundhed, aktivitet og sociale tiltag ind i dagligdagen på vores bosted.

Om vores DGI certificering​

For at blive DGI-certificeret har vi hos Johannes Hages Hus gennemført et uddannelsesforløb iht. DGI’s afprøvede certificeringsmodel for institutioner, som består af fem moduler:

  • Kropslig dannelse som fagligt fundament
  • Stærke bevægelseskompetencer
  • Bevægelsesglæde med fælles retning, herunder musik og sang
  • Motiverende miljøer – inde og ude
  • Bevægelseskultur – også i overmorgen

Johannes Hages Hus er dermed DGI-certificeret i bevidst og målrettet anvendelse af fysisk aktivitet blandt beboerne, som en integreret del af den daglige praksis.

Vi hører gerne fra dig

Sidder du med spørgsmål om dagligdagen på Johannes Hages Hus, vores metoder og tiltag, eller hvordan det er at bo på et DGI-certificeret botilbud? Så sidder vi altid klar til at besvare dem for dig. Kontakt os gerne i dag, hvis du ønsker at høre mere.​

43106_dgi_certificeret

Se vores hus og vores attraktive beliggenhed:​